mandag den 19. januar 2015

Downsize Januar

Når man bor alene på 90kvm burde plads ikke være et problem, men jeg er en samler og hold nu op hvor bor jeg klemt..

Mit samlergen er en blanding af bekymringen for at smide noget ud jeg skal bruge en masse penge på senere og det at min kreative side altid kan finde på noget fantastisk at bruge en lille rest papir, dingenoter og dippedutter til. Det er derfor noget af et projekt jeg har kastet mig ud i - for nu skal der sorteres!


Nogle ting skal ud, mens andet skal struktureres bedre. I min skænk stod der før 3 rækker dvder på hver hylde. Det var totalt proppet, og havde jeg købt en enkelt film mere, ville jeg være i pladsproblemer. Der røg tre nye i kurven i weekenden - når posten kommer med dem i dag er jeg officielt over skabets kapacitet. I stedet har jeg købt tre mapper. De er delt efter genre og så er hver genre sat i alfabetisk orden (bortset fra disney der selvfølgelig er inddelt efter klassiker-nr). De mange covers bliver lagt i kælderen. De kunne måske godt være downsized så meget at de endte i containeren i gården, men så hårdt går jeg alligevel ikke til den. Så må noget andet fra kælderen lade livet.

Min nye reklamekurv - slut med tilbudsbunker i hele lejligheden

Mit downsize-projekt har betydet en del nyindkøb. Det lyder nok lidt skørt, men for at kunne sortere og rydde ud, var der brug for nyt. Jeg har blandt andet købt pluggis-kasser fra ikea for at få orden på mit skab i entreen. I bilka købte jeg en filtkurv for at have et sted til gamle reklamer og diverse papirer der skal ud Jaja man kunne godt bare smide dem i papircontaineren hver gang der var noget, men jeg bor på 3. sal og er glemsom, så når jeg står i gården for at hente min cykel og kommer i tanke om jeg glemte stakken på køkkenbordet, løber jeg altså ikke lige op igen. Ture op og ned kun for at aflevere papir mm, hører også til sjældenhederne. Jeg er aldeles skridt-økonomisk (nogen kalder det doven - jeg kalder det at undgå unødvendige trappeture) når det kommer til min ret stejle og smalle bagtrappe.


Der blev også købt et sæt pluggis tidsskriftsamlere

Mit downsizeprojekt er godt igang, men er lige nu spredt ud over hele lejligheden. Mine næste indlæg bliver downsize rum for rum - så er der måske lidt inspiration til andre der har lidt samlermani og tænger til at rydde ud.

God mandag - nu vil jeg igang med oprydning, rengøring (man kan vel lige så godt tage en omgang hovedrengøring når alle hylder alligevel skal tømmes) og sortering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar