Okay lidt mere snyd. Det er nemlig sådan at jeg ikke har fået lavet den planlagte flagranke færdig - ja faktisk er jeg ikke rigtig begyndt.
Først på sommeren blev min mor og jeg enige om, at jeg kunne da godt lige hækle 5 flagranker til hendes juletræ. Der blev lavet forskellige prøver i det garn jeg havde på lager, og til sidst kom vi frem til at der nok skulle købes nyt ind. Den klarede jeg - jeg glemte bare lige at Dannebrog ikke kun er rødt. Så måtte jeg igen på tur. Så opdagede jeg at de nye garn jo var meget finere end det jeg har hæklenåle til. Efter et par forsøg lykkedes det mig at huske dem jeg skulle låne hos mor. Så var jeg klar! ... men nu var mors flagranke forsvundet, så jeg havde ikke min model at arbejde ud fra. Da vi nåede december og flagranken endnu ikke havde meldt sin ankomst, kastede jeg mig ud i nogle forsøg selv. Jeg har nu eksperimenteret mig frem til en endelig opskrift - på en måde. Det er nemlig sådan at jeg stadig kun har hæklet ét færdigt testflag. Når jeg får startet den første rigtige flagranke opdaterer jeg derfor opskriften, men allerede nu burde den være nogenlunde brugbar.
Det skal du bruge:
Hæklegarn (jeg brugte Mandarin farve nr. 4228 og 1001)
Hæklenål str 1,5
Slå en kæde af luftmasker op i den længe du ønsker flagranken. Mine bliver ca 2 meter lange. Klip garnet og hæft. Bind evt en løkke så ranken kan hænges på juletæet.
Vælg det sted på ranken dit første flag skal placeres.
Flag
Flagene hækles på kæden af luftmasker. Efter hver omgang vendes der med en lm.
Rk 1-7: 6 fm (rød), 2 fm (hvid), 6 fm (rød)
Rk 8-9: fm i alle m (hvid)
Rk 10-23: 6 fm (rød), 2 fm (hvid), 6 fm (rød)
Luk af og hæft.
Placer næste flag på ranken og gentag til du har det ønskede antal.
Opdatering af opskrift, billeder mm kommer snarest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar