torsdag den 3. december 2015

3. december - Hæklede julehjerter

 


Jeg var ude for et alvorligt uheld i efteråret sidste år. Jeg blev bidt af en gal hæklenål, og siden da har jeg været ramt af kronisk hæklesyge.

Julen er hjerternes fest, så i dag er hæklenålen optaget af smukke flettede hjerter.


Det skal du bruge: 
1 nøgle rødt garn
1 nøgle hvidt garn
hæklenål str 3
stramajnål

Garnet jeg har brugt er fra Søstrene Grene.

Oval - 2 stk

Start med 30 lm

BEMÆRK! Der hækles en oval, derfor hækles først almindeligt i maskerne den ene vej, så under masken den anden vej. Den sidste maske i omgangen, hækles i en "skjult maske" - vist på billedet. Hjertet hækles i spiral, husk derfor en markør til omgangens start.

1. omg - 28 fm hækles i luftmaskerne, 3 fm i sidste m. Resten af omgangen hækles på undersiden af maskerne. 28 fm, 3 fm i sidste m (den skjulte maske) [62]


Her hækles på luftmaskernes underside.
Se m 27, 28 og den skjulte maske.


2. omg - 28 fm, 2 fm i hver af næste 3 m, 28 fm, 2 fm i sidste 3 m [68]

3. omg - 1 fm, 26 lm, spring 26 m over og lav en fm i næste m. *2 fm i samme m, 1 fm* 3 gange, 1 fm, 26 lm, spring 26 m over og lav en fm i næste m. *2 fm i samme m, 1 fm* 3 gange.

Tip : Før luftmaskerne i 3. omgang hækles, kan man med fordel tælle de 26 masker der skal springes over og sætte en markør. Det gør det lettere at arbejde videre uden at risikere snoninger i luftmaskekæden.

4. omg - 28 fm, *2 fm, 2 fm i samme m* 3 gange, 28 fm, *2 fm, 2 fm i samme m* 3 gange.

5. omg - 28 fm, *2 fm i samme m, 3 fm* 3 gange, 28 fm, *2 fm i samme m, 3 fm* 3 gange.

6. omg - 28 fm, *2 fm, 2 fm i samme m, 2 fm* 3 gange, 28 fm, *2 fm, 2 fm i samme m, 2 fm* 3 gange.

7. omg - 28 fm, *5 fm, 2 fm i samme m* 3 gange, 28 fm, *5 fm, 2 fm i samme m* 3 gange. Slut med en km og klip garnet. Husk at lade enden være lang nok til både at hæfte og sy hjertet sammen. Ca 40 cm.




Hank
Start med 31 lm
1. række - fm i alle m, 1 lm til at vende [30m]
2. række - fm i alle m [30m]
Klip garnet og hæft.


Ovalerne foldes på midten. Hjertet flettes og syes sammen for at sikre det.


Vil du gerne se flere kreative julesager? Klik her for at se hele julekalenderen 2015 :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar