fredag den 4. december 2015

4. december - Hæklet juletromme


Peter har den gren så kær
hvorpå trommen hænger
hver gang han den kommer nær
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker skal du få
når jeg blot tør stole på
at du ej vil tromme
før min sang er omme


Min mors juletræ har, lige så længe jeg kan huske, været smykket med små papirtrommer. Det ville ikke undre mig hvis de små trommer er ældre end jeg er. For nogle år siden fandt jeg nogle trommer i netto. De var kedelige som bare pokker, men efter en upgrade blev de faktisk ret fine. I år fik jeg så igen lyst til at lave flere trommer, men denne gang var det hæklepinden der kaldte. Har I også nogle gamle trommer der trænger til en udskiftning? Eller måske bare lyst til nogle flere af den hjemmelavede slags? Så er her en opskrift på mine juletrommer anno 2015 :)

Det skal du bruge:
garn (rødt, hvidt og blåt)*
hæklenål str 3
stramajnål
karton
fyld
guldtråd

*Det røde og hvide garn har jeg købt i Søstrene Grene. Jeg var ikke tilfreds med deres blå, så den hentede jeg i min lokale garnforretning.



Top / Bund (2 stk)
Hækles i spiral, brug derfor gerne markør i starten af omgangene.
stykkerne mellem *...* gentages omgangen ud.

Start med en magisk ring med 6 fm.

Rnd 1: 2 fm i alle m (12)
Rnd 2: *2 fm i samme m , 1fm* (18)
Rnd 3: *2 fm , 2fm i næste m* (24)
Rnd 4: *2 fm i samme m, 3 fm* (30)
Rnd 5: *2 fm, 2 fm i samme m, 2 fm* (36)
luk  af og hæft

Side
Hækles i spiral, brug derfor gerne markør i starten af omgangene.

Slå 36 lm op, km i den første lm så der hækles i en ring. Slut med lm
Rnd 1-8: fm i alle m
Slut med km, luk af og hæft




Top og bund hækles fast på siden med det blå garn. Stykkerne hækles sammen med fastmasker i toppens/bundens bagerste maskeled og sidens forreste. Efterfølgende hækles der fm i de samme masker, rundt om første runde fm. Se billedet herover.

For at få den flotteste form på trommen, er der et skellet af karton i trommen. Både karton og fyld er puttet i efter trommens top er hæklet fast, og når ca halvdelen af bunden er monteret på trommen.






Vil du gerne se flere kreative julesager? Klik her for at se hele julekalenderen 2015 :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar