Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag

fredag den 11. marts 2016

Gæk gæk gæk, mit hæklepåskeæg




Mine brødre på 5 og 7 klipper gækkebreve og sætter prikker. De drømmer om de mange gode påskeæg de håber at vinde. Her er alle tanker efterhånden også på æg. Dog ikke dem af chokolade, og heller ikke at jeg skal modtage dem. Tvært imod tænker jeg på alle de æg jeg gerne vil give, og jeg tror alle påskefrokostværtinder jeg besøger i år ender med en lille samling af hæklede påskeæg. Mangler du også en lækker værtindegave, så er her opskriften på 3 af mine æg :)




Æggene er hæklet i 8/4 bomuldsgarn på nål 2,5. Jeg har til ca 5 æg i et nøgle garn på 50g

m - maske
fm - fastmaske
udt - udtagning
indt - indtagning
*...* - gentag stykket resten af omgangen
Tal i parantes efter runden er antal masker ved rundens afslutning 

Tip: For at undgå at skulle hæfte garnende i starten, hækler jeg hen over den. Hækler du ikke over starttråden, skal denne hæftes inden du putter ægget i. Jeg anbefaler at hæfte efter 8. runde i æggene, hvis du vælger denne metode. 

Tip:  Der hækles fra den smalle ende og hæftes i den tykke ende af ægget. Æggene på billederne har snor i den smalle ende. Ønsker du snørren i den smalle ende, sættes denne i ved rnd 1 efter rnd 8 er hæklet.

BEMÆRK! I alle tre opskrifter er nogle runder sammenskrevet. 
Eks:
Små æg
Rnd 7-8 - Hækl 1 fm i alle m (24)
Her hækles der i runderne 7 og 8 fm i alle m

Opskrifterne er kun til privat brug – du har hverken tilladelse til at sælge opskrifterne, de ting du laver ud fra dem eller gengive opskrifterne helt eller delvist uden mit samtykke.



Små æg (ca 5 cm)
Rnd 1: Hækl 6 fm i en magisk ring
Rnd 2: Hækl 2 fm i alle masker (12)
Rnd 3: *1 fm, udt* (18)
Rnd 4: *5 fm, udt* (21)
Rnd 5: fm i alle m
Rnd 6 *6 fm, udt*
Rnd 7-8: Hækl 1 fm i alle m (24)
Rnd 9: *5 fm, udt* (28)
Rnd 10 -17 - fm i alle m (28)
Rnd 18 -  *5 fm, indt* (24)
Sæt styroporægget i og hækl færdig omkring ægget.
Rnd 19 -  *2 fm, indt* (18)
Rnd 20 - *1 fm, indt* (12)
Rnd 21 - indt i alle m

Klip garnet. Træk en lædersnørre igennem to masker i sidste runde inden ægget hæftes.

Medium æg (ca 6 cm)
Rnd 1: Hækl 6 fm i en magisk ring 
Rnd 2: Hækl 2 fm i alle masker (12)
Rnd 3: *1 fm, udt* (18)
Rnd 4: *2 fm, udt* (24)
Rnd 5: fm i alle m (24)
Rnd 6: *3 fm, udt* (30)
Rnd 7-8: fm i alle m (30)
Rnd 9: *4 fm, udt* (36)
Rnd 10-20: fm i alle m (36)
Rnd 21: *4 fm, indt* (30)
Sæt styroporægget i og hækl færdig omkring ægget.
Rnd 22: *3 fm, indt* (24)
Rnd 23: *2 fm, indt* (18)
Rnd 24: *1 fm, indt* (12)
Rnd 25: indt i alle m (6)

Klip garnet. Træk en lædersnørre igennem to masker i sidste runde inden ægget hæftes.

Store æg (ca 7 cm)
Rnd 1: Hækl 6 fm i en magisk ring 
Rnd 2: Hækl 2 fm i alle masker (12)
Rnd 3: *1 fm, udt* (18)
Rnd 4: *2 fm, udt* (24)
Rnd 5: *3 fm, udt* (30)
Rnd 6:  fm i alle m (30)
Rnd 7: *4 fm, udt* (36)
Rnd 8-9:  fm i alle m (36)
Rnd 10: *5 fm, udt* (42)
Rnd 11-21: fm i alle m (42)
Rnd 22: *5 fm, indt* (36)
Sæt styroporægget i og hækl færdig omkring ægget.
Rnd 23: *4 fm, indt* (30)
Rnd 24: *3 fm, indt* (24)
Rnd 25: *2 fm, indt* (18)
Rnd 26: *1 fm, indt* (12)
Rnd 27: indt i alle m (6)

Klip garnet. Træk en lædersnørre igennem to masker i sidste runde inden ægget hæftes.

onsdag den 16. december 2015

16. december - Hæklet agern


Det lille agern viste sig at blive lidt af en udfordring, for jeg har en helt bestemt idé om hvordan sådan en lille fyr skal se ud. Efter flere forsøg for at få den helt rigtige bue på det min kære lillebror kalder "nøddehatten", har jeg nu besluttet at jeg er færdig. Først var det i irritation, men efter at det har fået lov at hænge lidt på granguirlanden i stuen, blev jeg alligevel mere tilfreds med resultatet. Nogle gange kræver det bare et par friske øjne ^_^

Det skal du bruge:
Garn (mit er fra Søstrene Grene)
Hæklenål str 3
Fyld

Start med en magisk ring med 4 fm

Rnd 1: *1 fm, 2 fm i næste m* (6)
Rnd 2: 2 fm i alle m (12)
Rnd 3: *1 fm, 2 fm i næste m* (18)
Rnd 4: *2 fm i samme m, 2 fm* (24)
Rnd 5-9 : fm i alle m (24)

klip garnet og hæft

skift farve

Rnd 10-12: fm i alle m (24)
Rnd 13: fm om de tre rækker der er hæklet efter farveskift. Se billedet. (24)





Rnd 14: fm i alle m (24)
Rnd 15: Igen hækles der fm om alle tidligere rækker efter farveskiftet, altså i samme masker som rnd 13 (24)
Rnd 16: fm i alle m(24)
Rnd 17: *2 fm, indt*(18)
Rnd 18: *indt, fm* (12)
(ca her kommer jeg fyld i agernet)
Rnd 19: indt i alle masker (6)
Rnd 20-21: fm i alle m (6)

Klip garnet og hæft.

Sæt en snor i det fine agern, så er det klar til at komme på juletræet.

Vil du gerne se flere kreative julesager? Klik her for at se hele julekalenderen 2015 :)


tirsdag den 15. december 2015

15. december - Hæklede hjerter



Julen er hjerternes fest, så vi kan vist godt lige få plads til et ekstra par hjerter her på julebloggen. Brug dem som ekstra fint vedhæng på pakkerne eller som pynt på juletræet.


Det skal du bruge:
Garn 8/4 (mit er fra søstrene grene)
Hæklenål str 3
Fyld

Hjerterne hækles i spiral, brug derfor gerne en markør ved omgangens start.

Start med en magisk ring med 6 fm

Rnd 1: 2 fm i alle m (12)
Rnd 2: *1 fm, 2 fm i næste m* (18)
Rnd 3: *2 fm i samme m, 2 fm* (24)
Rnd 4: *3 fm, 2 fm i samme m* (30)
Rnd 5-8: fm i alle m (30)

Klip garnet og hæft.
OBS! Der skal bruges 2 stk af denne del.

De to hjertebuer hækles sammen over 5 m. De 5 masker indgår ikke i efterfølgende runder.




Rnd 9. Der hækles fm i alle m omgangen rundt. (50)
Rnd 10: *1 indt, 21 fm, 1 indt* 2 gange (46)
Rnd 11: *1 indt, 19 fm, 1 indt* 2 gange (42)
Rnd 12: *1 indt, 17 fm, 1 indt* 2 gange (38)
Rnd 13: *1 indt, 15 fm, 1 indt* 2 gange (34)
Rnd 14: *1 indt, 13 fm, 1 indt* 2 gange (30)
Rnd 15: *1 indt, 11 fm, 1 indt* 2 gange (26)
Rnd 16: *1 indt, 9 fm, 1 indt* 2 gange (22)
Rnd 17: *1 indt, 7 fm, 1 indt* 2 gange (18)
Rnd 18: *1 indt, 5 fm, 1 indt* 2 gange (14)
Rnd 19: *1 indt, 3 fm, 1 indt* 2 gange (10)
Rnd 20: *1 indt, 1 fm, 1 indt* 2 gange (6)

Klip garnet og sy de sidste masker sammen. Hæft enden godt.


Vil du gerne se flere kreative julesager? Klik her for at se hele julekalenderen 2015 :)

mandag den 14. december 2015

14. december - hæklede engle



Denne fine skytsengel er designet af Camilla fra bloggen Crochetmillan, og hun har giver mig lov til at dele den med jer på dansk.

Husk endelig at besøge dygtige Crochetmillan og se endnu flere fine hækerier.

Det skal du bruge:
Bomuldsgarn 8/4
Hæklenål 2,5

Start med en magisk ring.

Rnd 1: 3 lm (tæller som første stm), 11 stm i mr, slut med km i den tredje lm fra starten af omgangen.

Rk 2: 3 lm, 1 stm i samme m, 2 stm i hver af de næste 4 m. (10)

Rk 3: 3 lm, stm i samme , 2 stm i hver af de næste 9 m (20)

Rk 4: 3 lm *1 stm, 1 lm* i næst 19 m. Luk af og hæft.

Rk 5: Start i lm-buen mellem 7. og 8. stm. 3 lm, stm, lm 2 stm i samme lm-bue som de 3 lm. *2stm, lm, 2stm i samme mellemrum, spring over 1 lm* 3 gange.

Rk 6-7: 3 lm, *2 stm, lm, 2 stm* gentages om alle lm. Afslut rækken med 1 stm i sidste m.

Rk 8: *3 lm, fm i lm* 7 gange. 3 lm, fm i sidst m

Rk 9: km i første lm-bue, *4 stm om lm, fm i næste m* gentages rækken ud. Klip garnet og hæft.

Blok englen og afstiv den.

Crochetmillan bruger en blanding af  lige dele vand og trælim. Til 1 engel bruges ca en teske af hver.
Tørretiden er ca en dag.

Vil du gerne se flere kreative julesager? Klik her for at se hele julekalenderen 2015 :)

tirsdag den 8. december 2015

8. december - Hæklede nissesokker



Jeg har altid elsket at sove længe når det har ladet sig gøre, men en måned om året er jeg nærmest A-menneske. Nej, ikke helt... men jeg har noget lettere ved at stå op, når der står en gavesæk og venter på mig. Min søde mor køber hvert år 24 gaver (i år har hun dog talt forkert, men vi klager ikke over den ekstra gave) til både min søster og mig trods det at vi begge er voksne og ikke længere bor hjemme. Da vi var små, kom gaverne i hver vores julesok. Måske fordi vi dengang ikke kunne administrere ideen i "kun 1 om dagen" eller måske er sokken byttet ud med en sæk, fordi pakkerne med køkkenrulle og pasta fylder lidt rigeligt i sokkerne.


Størrelsen her er til bestik. Læs ændringen nederst hvis du vil lave en sok til træet.


I år er der i hvert fald ikke plads til gaver i sokkerne. De er nemlig blevet vældig små. Måske har nissen været på spil? Det gør heller ikke så meget. Jeg har min gavesæk, og de små fine sokker kan hænge på træet i stedet for kaminen eller måske bruges til julebordet som bestikskjuler.

Det skal du bruge:
garn (fra 2 farver)
hæklenål str 3
stramajnål

Tåen
Hækles i farve A
Start med en magisk ring med 10 fm

Rnd 1: 2 fm i alle m (20)
Rnd 2: 2 fm i samme m, 9 fm, 2 fm i samme m, 9 fm (22)
Rnd 3: 2 fm i samme m, 10 fm, 2 fm i samme m, 10 fm (24)
Rnd 4-12: fm i alle m

Klip garnet og hæft.

Hæl
Hækles i farve B
Hælstykket hækles frem og tilbage i rækker.

1. rk: Tæl 6 masker tilbage fra den sidst hæklede maske, altså de sidste 6 m fra rnd 12. Herfra hækles 12 fm. Vend med lm. (12)
2.-5. rk: 12 fm, vend med lm
6. rk: 5 fm, 1 indt, 5 fm




Vend nu vrangen ud på sokken og fold hælen ret mod ret. Hælstykket hækles sammen med fm.
Klip garnet og hæft.

Vend igen vrangsiden indad på sokken.

Top
Stykket hækles i farve A


Første mase på toppen hækles i hjørnet mellem hæl og tå.


Rnd 1: Start i første fastmaske på tåstykket hvor tå og hæl mødes. Se evt billedet. Hækl de 12 fm over tåstykket og saml 12 m op på hælen. (24)
Rnd 2-20: fm i alle m
Rnd 21: 2 lm, hstm i alle m
Rnd 22: Der hækles hstm omkring alle masker fra runden før. 

Klip garnet og hæft.

OBS! Opskriften er til bestiksokken. Den korte version til juletræet eller troldegrenen er kun 12 rnd efter hælstykket. Den er desuden afsluttet med 20 lm og en km i samme m som lm, så der er en strop til ophæng.

Vil du gerne se flere kreative julesager? Klik her for at se hele julekalenderen 2015 :)




mandag den 7. december 2015

7. december - Hæklet kringle



December byder på mange traditioner, og en af mine favoritter er julebag. Der er klejner der skal koges og vanillekranse der skal bages. Jeg er bestemt ikke fortaler for de kalorielette alternativer, ja faktisk er det nærmest et fy-ord herhjemme. Der er dog en enkelt undtagelse, og det er den søde julekringle som i her får opskriften på - den er der nemlig ingen kalorier forbundet med at nyde synet af. Det skulle da lige være hvis man fik lyst til en lille brunkage mens man hækler den.
Så værsgo' - en kaloriefri kringleopskrift der endda er super let og ikke kræver evner indenfor bagværk.


Det skal du bruge:
brunt garn (mit er fra søstrene grene)
hæklenål str 3
bånd til ophæng
nål og tråd

Kringlen hækles i spiral, så husk en markør ved rundens start.

Start med 4 fm i en magisk ring.
Rnd 1: 2 fm i alle m (8)
Rnd 2-61: fm i alle m (8)
Rnd 62: indtagninger i alle rundens masker (4)

Luk af og hæft. Lad hæftetråden være lang nok til at kunne sy kringlen sammen.


Nu formes kringlen og enden med hæftesnoren syes fast. Fold den anden ende rundt til hvor den skal hæftes. Hæft snoren fra før langs kringletoppens inderside og over mod den anden ende. Hæft enden af kringlen fast med snoren og fortsæt ned mod krydset i kringlen. krydset syes sammen med nogle få sting, før tråden hæftes og klippes.

Sy nu et smukt julebånd på - så er kringlen klar.
Hvis du ikke vil sy båndet fast, kan du også binde det på. Jeg foretrækker at sy det sammen for at undgå en mindre klædelig knude, og for at sikre det bliver på kringlens midte.



Vil du gerne se flere kreative julesager? Klik her for at se hele julekalenderen 2015 :)



lørdag den 5. december 2015

5. December - Hæklede svampe



I efteråret skrev jeg to opskrifter på søde små svampe som nu indgår så fint i julepynten herhjemme. I dagens kalenderindslag kommer så en tredje størrelse.


Opskrifterne på de to første svampe finder du her.

Det skal du bruge:
Garn (rødt og hvidt, begge fra Søstrene Grene)
Hæklenål str 3
Fyld
Broderinål

Stængel
Start med en magisk ring med 4 fm

Rnd 1: *1 fm, 2 fm i næste m* 2 gange (6)
Rnd 2: 2 fm i alle m (12)
Rnd 3: *3 fm, 2 fm i samme m* 3 gange (15)
Rnd 4-5: fm i alle m (15)
Rnd 6: 1 indt, 6 fm, 1 indt, 5 fm (13)
Rnd 7: 3 fm, *1 indt, 2 fm* 2 gange, 1 indt (10)
Rnd 8: *1indt, 2 fm* 2 gange, 1 indt (7)
Rnd 9-11: fm i alle m (7)
Rnd 12: 1 indt, fm i resten af omgangens m (6)

Nu hækles svampens lameller.

Rnd 12: km ind i næste maskes forreste maskeled. 2 lm, 2 stm i samme m som de 3 lm. 3 stm i hver af  rundens øvrige masker. Slut runden med km. (18)
Rnd 13: 2 lm, 1 hstm i samme m. 2 hstm i hver af rundens øvrige masker. Slut runden med km. (36)
Hæft ender og fyld stænglen.

OBS! Det kan være en fordel at starte med fyldet allede ved Rnd 7.

Hat
start med 6 mr
Rnd 1: 2 fm i alle m (12)
Rnd 2: *1 fm, 2 fm i næste m* (18)
Rnd 3-9: fm i alle m (18)
Rnd 10: *2 fm, 2 fm i næste m* (24)
Rnd 11: *2 fm i samme m, 3 fm* (30)
Rnd 12-14: fm i alle m

Svampens hat fyldes og monteres på stænglen, Jeg har broderet nogle franske knuder på inden monteringen for at give den de små fine hvide prikker. 

Der kan evt. sættes en snor i svampen så den kan hænges på juletræet.

Vil du gerne se flere kreative julesager? Klik her for at se hele julekalenderen 2015 :)

fredag den 4. december 2015

4. december - Hæklet juletromme


Peter har den gren så kær
hvorpå trommen hænger
hver gang han den kommer nær
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker skal du få
når jeg blot tør stole på
at du ej vil tromme
før min sang er omme


Min mors juletræ har, lige så længe jeg kan huske, været smykket med små papirtrommer. Det ville ikke undre mig hvis de små trommer er ældre end jeg er. For nogle år siden fandt jeg nogle trommer i netto. De var kedelige som bare pokker, men efter en upgrade blev de faktisk ret fine. I år fik jeg så igen lyst til at lave flere trommer, men denne gang var det hæklepinden der kaldte. Har I også nogle gamle trommer der trænger til en udskiftning? Eller måske bare lyst til nogle flere af den hjemmelavede slags? Så er her en opskrift på mine juletrommer anno 2015 :)

Det skal du bruge:
garn (rødt, hvidt og blåt)*
hæklenål str 3
stramajnål
karton
fyld
guldtråd

*Det røde og hvide garn har jeg købt i Søstrene Grene. Jeg var ikke tilfreds med deres blå, så den hentede jeg i min lokale garnforretning.



Top / Bund (2 stk)
Hækles i spiral, brug derfor gerne markør i starten af omgangene.
stykkerne mellem *...* gentages omgangen ud.

Start med en magisk ring med 6 fm.

Rnd 1: 2 fm i alle m (12)
Rnd 2: *2 fm i samme m , 1fm* (18)
Rnd 3: *2 fm , 2fm i næste m* (24)
Rnd 4: *2 fm i samme m, 3 fm* (30)
Rnd 5: *2 fm, 2 fm i samme m, 2 fm* (36)
luk  af og hæft

Side
Hækles i spiral, brug derfor gerne markør i starten af omgangene.

Slå 36 lm op, km i den første lm så der hækles i en ring. Slut med lm
Rnd 1-8: fm i alle m
Slut med km, luk af og hæft




Top og bund hækles fast på siden med det blå garn. Stykkerne hækles sammen med fastmasker i toppens/bundens bagerste maskeled og sidens forreste. Efterfølgende hækles der fm i de samme masker, rundt om første runde fm. Se billedet herover.

For at få den flotteste form på trommen, er der et skellet af karton i trommen. Både karton og fyld er puttet i efter trommens top er hæklet fast, og når ca halvdelen af bunden er monteret på trommen.






Vil du gerne se flere kreative julesager? Klik her for at se hele julekalenderen 2015 :)

torsdag den 3. december 2015

3. december - Hæklede julehjerter

 


Jeg var ude for et alvorligt uheld i efteråret sidste år. Jeg blev bidt af en gal hæklenål, og siden da har jeg været ramt af kronisk hæklesyge.

Julen er hjerternes fest, så i dag er hæklenålen optaget af smukke flettede hjerter.


Det skal du bruge: 
1 nøgle rødt garn
1 nøgle hvidt garn
hæklenål str 3
stramajnål

Garnet jeg har brugt er fra Søstrene Grene.

Oval - 2 stk

Start med 30 lm

BEMÆRK! Der hækles en oval, derfor hækles først almindeligt i maskerne den ene vej, så under masken den anden vej. Den sidste maske i omgangen, hækles i en "skjult maske" - vist på billedet. Hjertet hækles i spiral, husk derfor en markør til omgangens start.

1. omg - 28 fm hækles i luftmaskerne, 3 fm i sidste m. Resten af omgangen hækles på undersiden af maskerne. 28 fm, 3 fm i sidste m (den skjulte maske) [62]


Her hækles på luftmaskernes underside.
Se m 27, 28 og den skjulte maske.


2. omg - 28 fm, 2 fm i hver af næste 3 m, 28 fm, 2 fm i sidste 3 m [68]

3. omg - 1 fm, 26 lm, spring 26 m over og lav en fm i næste m. *2 fm i samme m, 1 fm* 3 gange, 1 fm, 26 lm, spring 26 m over og lav en fm i næste m. *2 fm i samme m, 1 fm* 3 gange.

Tip : Før luftmaskerne i 3. omgang hækles, kan man med fordel tælle de 26 masker der skal springes over og sætte en markør. Det gør det lettere at arbejde videre uden at risikere snoninger i luftmaskekæden.

4. omg - 28 fm, *2 fm, 2 fm i samme m* 3 gange, 28 fm, *2 fm, 2 fm i samme m* 3 gange.

5. omg - 28 fm, *2 fm i samme m, 3 fm* 3 gange, 28 fm, *2 fm i samme m, 3 fm* 3 gange.

6. omg - 28 fm, *2 fm, 2 fm i samme m, 2 fm* 3 gange, 28 fm, *2 fm, 2 fm i samme m, 2 fm* 3 gange.

7. omg - 28 fm, *5 fm, 2 fm i samme m* 3 gange, 28 fm, *5 fm, 2 fm i samme m* 3 gange. Slut med en km og klip garnet. Husk at lade enden være lang nok til både at hæfte og sy hjertet sammen. Ca 40 cm.




Hank
Start med 31 lm
1. række - fm i alle m, 1 lm til at vende [30m]
2. række - fm i alle m [30m]
Klip garnet og hæft.


Ovalerne foldes på midten. Hjertet flettes og syes sammen for at sikre det.


Vil du gerne se flere kreative julesager? Klik her for at se hele julekalenderen 2015 :)

mandag den 30. november 2015

Julekalender 2015

Glædelig jul! Her finder du oversigten over mine DIY-julekalender 2015.

Jeg er vokset op hos en nisse. Så let kan det vel egentlig siges. Mine klassekammerater kendte vores hus som det med al julepynten. Vi havde flettede stjerner i loftet, kravlenisserne klatrede rundt på hylder og rammer, og hver en ledig flade blev dækket med nisser. Min mor elsker jul - og det gør jeg også!

Glædelig jul - 1993

I et par år har jeg lavet adventsgaver til min mor, og i år har jeg udvidet med en DIY-julekalender til alle jer. Jeg glæder mig til at dele mine juleprojekter med jer!

Desværre er min plan i år blevet forstyrret lidt da jeg kom til skade med min hånd. Derfor blev den beordret i ro og jeg kom gevaldigt bagud med planen. Jeg vil forsøge at indhente det tabte,  men hvis tiden svigter, må jeg forsøge med en ny kalender næste år.



1. december
klik på billedet for DIY

2. december
Klik på billedet for DIY

3. december
Klik på billedet for DIY

4. december
Klik på billedet for DIY

5. december
Klik på billedet for DIY

6. december
Klik på billedet for DIY

7. december
Klik på billedet for DIY

8. december
Klik på billedet for DIY

9. december
Klik på billedet for DIY

10. december
Klik på billedet for DIY

11. december
Klik på billedet for DIY

12. december
Klik på billeder for opskrift

13. december
Klik på billedet for opskrift

14. december
Klik på billeder for DIY

15. december
Klik på billedet for DIY

16. december
Klik på billedet for DIY


søndag den 1. november 2015

Hæklede svampe - DIY

Jeg stod midt i svampesæsonen og følte mig lidt udenfor. Svampejagt giver bare ikke mening når man dels ikke ved et klap om svampe og dels ikke spiser dem. I stedet fandt jeg garn og hæklepind frem, og snart var mit svampehumør reddet.

Her er opskrifterne på mine første to forsøg. Der kommer måske flere til hen ad vejen, for jeg kan mærke jeg ikke er helt ovre min svampefascination.


TIP: Giv svampene hvide prikker på hatten ved at brodere franske knuder på inden montering.

Opskrifterne er kun til privat brug – du har hverken tilladelse til at sælge opskrifterne, de ting du laver ud fra dem eller gengive opskrifterne helt eller delvist uden mit samtykke.

Svampene er hæklet på str 3 i garn fra søstrene grene. Svamp 1 er omkring 7 cm høj.

fm - fastmaske
m - maske
indt - indtagning (hækl 2 m sammen)
km - kædemaske
stm - stangmaske
*...* - stykke der skal gentages
fml - forreste maskeled

Tallet i parantes er antal masker efter runden.

OBS! Der hækles i spiral. Brug evt maskemarkør.

Svamp 1 (den lille tykke)
Start med en magisk ring med 4 fm

Rnd 1: *1 fm, 2 fm i næste m* 2 gange (6)
Rnd 2: 2 fm i alle m (12)
Rnd 3: *3 fm, 2 fm i samme m* 3 gange (15)
Rnd 4-5: fm i alle m (15)
Rnd 6: 1 indt, 6 fm, 1 indt, 5 fm (13)
Rnd 7: 3 fm, *1 indt, 2 fm* 2 gange, 1 indt (10)
Rnd 8-10: fm i alle m (10)

Nu hækles svampens lameller.
Rnd 11 hækles i forreste maskeled.
Rnd 11: km ind i næste maskes forreste maskeled.  3 lm, 2 stm i samme m som de 3 lm. 2 stm i hver af næste 4 m, 3 stm i samme m, 2 stm i hver af de næste 4 m. Slut runden med km i første stm. (22)
Rnd 12: *2 stm, 2 stm i næste m, 3 stm, 2 stm i næste m, 3stm, 2 stm i næste m* 2 gange (28)
Hæft ender og fyld stænglen.

Svampehat
Start med en magisk ring med 6 fm

Rnd 1: 2 fm i alle m (12)
Rnd 2: *1 fm, 2 fm i samme m* runden ud (18)
Rnd 3:  *2 fm, 2 fm i samme m* runden ud (24)
Rnd 4: fm i alle m (24)
Rnd 5: *3 fm, 2 fm i samme m* runden ud (30)
Rnd 6: fm i alle m (30)
Rnd 7: *4 fm, 2 fm i samme m* runden ud (36)
Rnd 8: *5 fm, 2 fm i samme m* runden ud (42)
Rnd 9: fm i alle m (42)
Rnd 10: *6 fm, 2 fm i samme m* runden ud (48)



Svampens hat monteres på stængel/lameller. Bemærk at hattens omkreds er større end stænglens. Stænglen monteres ikke i kanten, men inde i hatten. Fyld svampen inden der lukkes helt af. Hæft og klip enderne.

_______________________

Svamp 2 (den høje slanke)
Start med en magisk ring med 4 fm

Rnd 1: *1 fm, 2 fm i næste m* 2 gange (6)
Rnd 2: 2 fm i alle m (12)
Rnd 3: *3 fm, 2 fm i samme m* 3 gange (15)
Rnd 4: fm i alle m (15)
Rnd 5: 1 indt, 6 fm, 1 indt, 5 fm (13)
Rnd 6: 3 fm, *1 indt, 2 fm* 2 gange, 1 indt (10)
Rnd 7-12: fm i alle m (10)

Nu hækles svampens lameller.
Rnd 11 hækles i forreste maskeled.
Rnd 11: km ind i næste maskes forreste maskeled.  3 lm, 2 stm i samme m som de 3 lm. 2 stm i hver af næste 4 m, 3 stm i samme m, 2 stm i hver af de næste 4 m. Slut runden med km i første stm. (22)
Rnd 12: *2 stm, 2 stm i næste m, 3 stm, 2 stm i næste m, 3stm, 2 stm i næste m* 2 gange (28)
Hæft ender og fyld stænglen.

Svampehat
Start med en magisk ring med 6 fm

Rnd 1: 2 fm i alle m (12)
Rnd 2: 1 fm i alle m (12)
Rnd 3: *1 fm, 2 fm i samme m* runden ud (18)
Rnd 4: *2 fm, 2 fm i samme m* runden ud (24)
Rnd 5-6: fm i alle m (24)
Rnd 7: *3 fm, 2 fm i samme m* runden ud (30)
Rnd 8: *4 fm, 2 fm i samme m* runden ud (36)
Rnd 9: *5 fm, 2 fm i samme m* runden ud (42)

Svampens hat monteres på stængel/lameller. Bemærk at hattens omkreds er større end stænglens. Stænglen monteres ikke i kanten, men inde i hatten. Fyld svampen inden der lukkes helt af. Hæft og klip enderne