fredag den 13. maj 2016

Fredag den 13.

Fredag den 13.  har endnu ikke betydet uheld for mig, men jeg tror jeg glemte mine tanker hjemme da jeg tog afsted i morges.

Hele dagen har jeg gået lidt i min egen verden. Jeg tog afsted for at lede efter et par nye flade sko og ville købe ind på vejen hjem. Jeg var afsted i 4 timer, og jeg nåede ikke at finde sko eller handle.

På vej hjem i bussen sad jeg og spekulerede over en plan for frokost. Klokken var 13, og jeg kunne mærke det var temmelig urealistisk at min sult kunne håndteres længe nok til at jeg kunne fremtrylle et måltid med hvad jeg havde i køkkenet. Jeg fik lagt en slagplan; hurtigt hjem og læsse af, på cyklen i rema (hvor jeg skulle have handlet - men det var kun frokost jeg kunne huske jeg skulle hente) og så hjem i en fart så jeg kunne få noget at spise. Da jeg stod af bussen kom jeg i tanke om, at jeg allerede havde købt frokost i byen, netop fordi jeg mærkede, at der ikke var overskud til madlavning.

Da jeg gik det sidste stykke hjem opdager jeg så at min telefon har en vigtig notifikation til mig: "Du har nået dagens mål!"

Øøøøøøh... Jeg havde en plan om indkøb og nye sko. Jeg har ingen af delene med hjem. Det måtte undersøges nærmere hvad den egentlig mente. Jeg har åbenbart gået nok skridt til at opnå dagens mål, trods det at jeg aldrig har bedt den om at sætte mål op for mine skridt eller andet for den sags skyld. Måske var min telefon lidt spydig? "Du har gået langt, og du har STADIG ikke fået nye sko... har du ikke kigget i flere måneder nu?" eller måske holder den med min mentor? "SÅ! Nu har du gået nok i dag. Det er tid til at slænge sig i sofaen og slappe lidt af. Ikke mere stress, bare pause, pause pause".

Måske har jeg bare klikket på noget forkert en dag hvor jeg har fumlet rundt med mobilen. Ligesom når jeg ringer op til tilfældige kontakter, sender twerkende emojis i en facebooksamtale mellem min far og søster eller når jeg pludselig har liket en side eller ansøgt om venskab med vildt fremmede uden at opdage det sker.

Det lykkedes mig dog (trods min glemte hjerne) at komme helskindet hjem, og om lidt går turen nok i Rema alligevel.

Jeg priser mig lykkelig for at fredag den 13. trods dens ry har været ganske fredelig og jeg kunne nøjes med "distræt som bare pokker" og ingen skadestuebesøg eller andet af den slags.

God fredag ^_^