Viser opslag med etiketten budgetkøb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten budgetkøb. Vis alle opslag

mandag den 30. november 2015

Julekalender 2015

Glædelig jul! Her finder du oversigten over mine DIY-julekalender 2015.

Jeg er vokset op hos en nisse. Så let kan det vel egentlig siges. Mine klassekammerater kendte vores hus som det med al julepynten. Vi havde flettede stjerner i loftet, kravlenisserne klatrede rundt på hylder og rammer, og hver en ledig flade blev dækket med nisser. Min mor elsker jul - og det gør jeg også!

Glædelig jul - 1993

I et par år har jeg lavet adventsgaver til min mor, og i år har jeg udvidet med en DIY-julekalender til alle jer. Jeg glæder mig til at dele mine juleprojekter med jer!

Desværre er min plan i år blevet forstyrret lidt da jeg kom til skade med min hånd. Derfor blev den beordret i ro og jeg kom gevaldigt bagud med planen. Jeg vil forsøge at indhente det tabte,  men hvis tiden svigter, må jeg forsøge med en ny kalender næste år.



1. december
klik på billedet for DIY

2. december
Klik på billedet for DIY

3. december
Klik på billedet for DIY

4. december
Klik på billedet for DIY

5. december
Klik på billedet for DIY

6. december
Klik på billedet for DIY

7. december
Klik på billedet for DIY

8. december
Klik på billedet for DIY

9. december
Klik på billedet for DIY

10. december
Klik på billedet for DIY

11. december
Klik på billedet for DIY

12. december
Klik på billeder for opskrift

13. december
Klik på billedet for opskrift

14. december
Klik på billeder for DIY

15. december
Klik på billedet for DIY

16. december
Klik på billedet for DIY


onsdag den 11. marts 2015

Kina-kemi på paletten

Mit indlæg fra i går handler om hvordan mine renseservietter dumpede fælt da jeg fik undersøgt kemien i dem. Da jeg fik link til Forbrugerrådet Tænks test af servietterne og så hvor dårlig en bedømmelse de havde fået, var jeg ret glad for beslutningen om at sende dem direkte i skraldespanden.
Hvis du vil tjekke dine renseservietter kan du se testen her.

Ud med de gamle renseservietter. Nu skal der købes nye uden uønsket kemi!


Testen mindede mig om en bekymring jeg havde i forbindelse med mit seneste ebay-indlæg. I den facebookgruppe jeg nævnte i indlægget, bliver der dagligt delt tips om alt fra kjoler til pudebetræk og plastikblomster.
Hver dag ser jeg links til smykker og makeup, og hver dag bliver jeg bekymret for hvad folk egentlig udsætter sig selv for når de bruger de produkter. Når man køber i Kina er det nemlig ikke hverken europæiske eller danske standarder der gælder.

For nyligt læste jeg dette opslag i gruppen om en kvinde der havde bestilt en concealer palette over netop ebay. Efter at have fået en voldsom reaktion på produktet, sendte lægen paletten til undersøgelse. Der var (hold nu fast) 467 stoffer deri der er forbudte iflg. dansk lovgivning.



Vi er så heldige at vi herhjemme har nogle ret stramme regler omkring hvilken kemi der må komme i produkter. De kunne sagtens være endnu skarpere (jeg forstår eks. ikke at man endnu ikke har forbudt alle hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og miljøskadelige stoffer i renseservietter mm) men de er langt bedre end de rammer vi accepterer ved køb fra kina.

Der er sikkert mange der stejler når jeg priser stramme regler. Vi elsker trods alt frihed i Danmark. Vi må bare huske på at reglerne for kemien i vores hverdag ikke er til for at begrænse os, men for at beskytte os mod sundhedsskadelige stoffer i alt fra makeup og tekstiler til fødevarer og legetøj. Når alt kommer til alt er der vel heller ikke nogen der kan være utilfredse med at børnenes legtøj ikke giver dem allergi og gør dem syge.


Vil du gerne være endnu bedre sikret mod den farlige kemi kan du gå efter produkter med svane- og allergimærke.


Nå, men tilbage til ebay. Når man handler udenfor EU gælder andre regler om kemi og mærkning. Derfor risikerer man en ret farlig kemisk cocktail når man bestiller læbestift, øjenskygge og foundation fra eks. Kina.

Det er ikke kun skønhedsprodukterne der indeholder farlig kemi. Når du køber smykker kan du ikke være sikker på at de overholder grænseværdierne for tungmetaller som nikkel, bly og kviksølv. Drikkedunke (<--- klik for liste over dunke uden de nævnte stoffer) kan indeholde ftalater, PVC, bisphenol A og polyflourerede stoffer der er hormonforstyrende, miljøskadelige, kræftfremkaldende og kan påvirke evnen til at få børn og skade det ufødte barn. De nævnte stoffer kan endda findes i danske drikke dunke - jeg tør slet ikke tænke på hvad der så kan være af kemi i de kinesiske.
Mine næste køb skal i hvert fald scannes med Tjek Kemien.

Tænk over hvad du udsætter dig selv for. Allergi- og kræftfremkalende, miljøskadelige og hormonforstyrende stoffer. Er de sparede kroner risioen værd?

(... hvis du er i tvivl er svaret nej)

onsdag den 4. marts 2015

Ebay my love

Jeg har en svaghed for ebay.

Jeg elsker de gode tilbud og jeg kan næsten ikke vente til næste gang der dukker en pakke op til mig.




For nylig kom jeg forbi en facebookside med ebay-tips og jeg frygter allerede det bliver et dyrt bekendtskab.

Gruppens tips går mest på tøj, makeup og smykker, så jeg måtte lige overveje en ekstra gang om det var noget for mig. Jeg er ret skeptisk omkring hvilke kemikalier der er at finde i læbestift, eyeliner og andet der skal på så sårbare steder, og tanken om hvor meget nikkel der kan være i smykkerne har indtil videre også afholdt mig fra at bestille dem hjem endnu.

Jeg giver nu stadig gruppen en chance, for mellem alle de mange asian-size kjoler og tasker i PU-læder gemte der sig også inspiration til nogle af de ting jeg lige manglede.

Her er en samling af de boligsager jeg har øje på i øjeblikket:


Jeg er helt vild med evighedskalenderen, men jeg har ikke helt overtalt mig selv til at give 200 kr for den, og slet ikke da jeg risikerer moms og importgebyr oveni - så kan den hurtigt blive et dyrt køb.

Nøgleskyen er også ret sej, men det kræver en ret voldsom magnet til mit mammuth-bundt.




Den fine pude lokker mig virkelig, men jeg ender nok alligevel med at smutte ned til min lokale stofpusher så jeg kan sy mine selv. Dels er det hurtigere (i teorien..) og dels kan jeg mærke kvaliteten før jeg beslutter mig.

Magasinholderen syns jeg egentlig er ret fin - men så stort er mit behov for læsestof på badeværelset simpelthen ikke. Jeg må spekulere over hvor den ellers kan bruges herhjemme.




Jeg er vild med trådkurven! Jeg ville så gerne bare bestille den, men suk! Jeg har besluttet mig for ikke at købe ting før jeg ved præcis hvor de skal stå - og jeg har virkelig ikke plads til den.

Plakaten er jeg lidt forelsket i. Jeg prøver at undgå min lejlighed bliver for bleg, så jeg tror desværre ikke den kommer herhjem at hænge, men jeg kigger stadig og drømmer om måder jeg kan få det til at spille :)

Alle mine ebay-forelskelser her fra opslaget og et par ekstra kan findes her på min Interior-collection


Jeg har allerede bestilt et par nye lækkerier hjem - dog ikke nogle af dem i opslaget her, dem drømmer jeg stadig om. Mine nyindkøb vil jeg vise frem så snart de kommer - engang i løbet af den næste måneds tid.. Med de gode priser følger også mange lange dages ventetid og håbefulde postkassetjek.

... så er det godt jeg også har bestilt lidt i danske webshops jeg kan underholde mig med indtil da :D




mandag den 14. april 2014

Nyt og brugt... en dyr mandag!

Åh hvor har min konto dog lidt i dag..

Min telefon har længe stået til udskiftning, så jeg var gået igang med min opsparing. I dag blev pengene så trukket, og om få dage ankommer min nye legekammerat.

Nå, men når kontoen allerede var ramt, så skulle den da have lov rigtig at smerte, så jeg tog med en god veninde på hyggetur. Første stop var H&M hvor jeg forelskede mig i et par bukser, de fik lov til at blive hængende - det fortrød jeg.. Så deres indflytning i mit skab er planlagt til helst at være i morgen.

Jeg er på udkig efter en (måske gul) stol til min stue - denne fra kvickly er en kandidat



Kurven fandt jeg i Kvickly. Jeg havde ellers opgivet håbet om at være så heldig at der var flere tilbage så jeg kiggede ikke engang efter den - men når de nu stod fremme, så skulle den da med hjem. Det stribede stof er fra Ikea og det hvide er en kæmpe stofrest (i super lækker kvalitet!) til 5 kr fra genbrug - nogle dage føler jeg mig ret heldig...




I genbrug fandt jeg også den forreste vase og glasset til højre. Den store hvide dukkede op i kvickly. Tre nye vaser til samlet 14,50 kr, så er der vist også råd til blomster. Den fine sættekasse fandt jeg også i genbrug.




I genbrugen (Futhi i Vorup, Randers - den mest fantastiske genbrug jeg kender) fandt jeg flere lysekranse til mine påskekopper, og et æg der bare ville med. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, men jeg opdager det nok i morgen når jeg får det ind på krea-værelset.



Jeg er igang med at pakke æsker ind i marmorfolie, og da jeg kunne få 4 æsker til 15 kr betød de vilde mønstre og mørke farver ikke noget. Fotobogen har jeg endnu ikke en rigtig plan for, men nogle ting kan jeg ikke lade stå... og fejlkøb til en flad 10er er til at komme over. På den anden side kan et fotoalbum vel altid bruges :)

Der fulgte lidt andre småting med fra genbrugen, men jeg fik ikke taget billeder mens der stadig var lys til det, så de må dukke op herinde en anden dag.


Ud over det fine stribede stof (Sofia hedder det) købte jeg også et par andre ting i IKEA, men for en gangs skyld var det ikke ret meget. Et par småting jeg manglede, et par ting til krea (kan I mon gætte hvilke..) og et spejl der skal erstatte et jeg ragede ned en dag i december da jeg lidt for hurtigt var på vej ud af døren.




Jeg følte mig særligt heldig da min venindes kæreste hjalp mig op med tingene. Jeg tror det var meget fint hun først fortalte ham jeg bor på 3. sal EFTER han havde sagt ja :)