Viser opslag med etiketten Folie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Folie. Vis alle opslag

onsdag den 7. maj 2014

Marmoræske DIY

Jeg voksede op i et hjem med et marmorsofabord.

Klodset som jeg kan være, har marmorbordet givet mig en del skrammer og blå mærker, så da marmorbølgen kom tilbage stod jeg med rædsel malet i ansigtet. Et indretningskompromis med min ekskæreste betød nemlig at sofabordet fra mit barndomshjem var flyttet ind p 3. sal med os, og det var kun få måneder siden jeg endelig havde fået forvist det til kælderen.

Heldigvis kan man sagtens være med på marmor i en letvægtsudgave!


Du skal bruge: En æske, marmorfolie (jeg købte en rulle i Silvan), saks og/eller hobbykniv, blyant og noget at glatte folien med... Jeg brugte en lille trekantet lineal, men et sygesikringsbevis eller en dejskraber kan også gøre tricket.




- Start med at måle og klippe et stykke folie der er stort nok til at dække din æske.


- Placer æsken i midten af dit foliestykke og tegn æskens omrids af.


- Klip folien til så den er klar til at folde om æsken. Jeg klippede min som vist på tegningen.
  (Klip efter de blå streger, fjern de lysegrå felter. De mørkegrå skal klippes af senere)




- Klæb forsigtigt folien på en flade af gangen - tag aldrig mere beskyttelsespapir af end til en enkelt flade. På tegningen med klippevejledningen kan du se hvilken rækkefølge jeg lavede siderne på min æske.




- Mens du klæber folien til æsken skal du huske at glatte ud så du undgår bobler!




- Side 1 og 3 har ekstra stykker der skal foldes om på side 4 og 5 for at dække hjørnerne.

- Side 4 og 5 har hjælpe"flapper" (de mørkegrå områder der kun skal bruges til at styre resten af folien. Klip dem af når 4 og 5 er glattet pænt på.





Mine æsker er købt billigt i genbrug, og med den gode pris fulgte et voldsomt mønstret og farvet look. For at sikre det ikke kunne ses gennem folien, fik æskerne en hurtig gang hvid maling før folien kom på.










mandag den 7. april 2014

If you cant take them down, wrap them up in white foil!

Jeg har længe bandet over et indbygget skab i min entré. Det er klodset, lågerne er grimme og jeg vil hellere have fine hylder og lækker gulvplads.


Øv hvor ville jeg dog hellere have nogle smarte hylder i stedet...

Da jeg bor til leje kan jeg ikke bare pille skabet ned - uanset hvor meget det frister. Hvad er så den bedste løsning?

Jo, jeg sprang på cyklen og tog en tur ned til min lokale farvelhandel. Der plejer jeg at købe bogbinderfilm til mine tekstiltryk, og lige ved siden af bogbinderfilmen er der brede ruller med hvid folie. 4 meter tak, og så hjem igen.

Da lågerne var pillet af og vasket gik jeg igang med filmen. Bevæbnet med folie, en vinduesskraber og tålmodighed fik jeg lagt folien på. Det var super let! Jeg startede bare i den ene ende af skabet og arbejdede mig forsigtigt ned et stykke af gangen. Jeg glattede hele tiden fint ud med skraberen så der ikke kom luftbobler og da jeg nåede enden på lågen skulle den bare vendes så kanterne kunne foldes om på bagsiden. .

Halvvejs :)

Hvis jeg en dag bliver træt af træ-laminering på indersiden af skabet går jeg nok i krig med folien igen, men for nu er det ydre nok. Når man ikke kan fjerne skabet helt, er det et ok kompromis at det i det mindste ikke fylder så meget rent visuelt i rummet.


Nu skal jeg bare have hængt min IKEA-ramme op..
Og fikse resten af gangen :)
Jeg vandt krigen mod de grimme laminatlåger og er nu på udkig efter fine greb til at færdiggøre projektet. Har du også brugt laminat til dine skabe eller andre ting? Eller har du mon et godt tip til nogle lækre greb? Fortæl endelig ;)