Hurraaaaa!

Idag har min ældste veninde fødselsdag!

... altså jeg bliver lige nødt til at præcisere. Hun er bestemt ikke gammel (vi er samme årgang så om 3 måneder ville det pine mig at jeg har kaldt hende gammel) men det er hende jeg har kendt længst. Kun min lillesøster har kendt mig længere end Maria. Søster Camilla hænger på mig, sådan er det med familie, men Maria er her endnu ganske frivilligt.

Første dag i 1. klasse - den delte vi selvfølgelig også

Jeg er ikke helt sikker på om det er "endnu" eller om det er "igen". I nogle år mistede vi kontakten, men da vi fandt hinanden igen var det som om vi aldrig havde været fra hinanden.

Faktisk var det et arrangeret venskab. Vi boede ganske tæt på hinanden og vores forældre lavede en legeaftale. Jeg husker bare at det en dag ringede på døren, og der stod Maria (den største ballademager i verden!) med sin mor. Siden da har vi oplevet meget. Vi gik på hver vores stue i børnehaven, men Maria var alligevel med når Radisserne blev inviteret til fødselsdag. Vi gik sammen til spejder og square dance - vi er jo vokset op på landet. Vi gik i klasse sammen og vi løb hjemmefra sammen. Helt ned til sportspladsen, hvor vi slog lejr og spiste chokoladekiks under træerne mellem boldbanerne. Når kiksene slap op, flyttede vi hjem igen. Vi har holdt fælles fødselsdag for klassen, og vi har skændtes så det bragede. Vi kender hinanden, og vi kender hinandens historie.

Ballade på Børnely. Jeg er den skrappe fru Blom med stokken, Maria står bagerst og har vist fået øje på publikum

Idag er jeg lykkelig over mit held. Tænk at jeg fik min gode veninde tilbage!
Vi kan dele kreativ inspiration med hinanden, og spekulere over hvilken lampe vi egentlig helst vil have i stuen. Vi kan dele alt med hinanden, vi kan gå i timer og kigge på butikker mens vi taler om alt mellem himmel og jord og vi kan fjolle rundt i byen til fastelavn i fuld udklædning.

Trylle-kanin i hat og marionetdukke - jojo, fastelavn var vores navn

Maria er et af de kærligste mennesker jeg kender. Hun har de mindste hænder og det største hjerte. Hun er det vildeste overskudsmenneske jeg kender. Med ansvaret for to små børn får hun stadig malet både værelser og møbler. Hun syer tøj til drengene uden at blinke. Hun kaster sig ud i millioner af projekter - og projekterne bliver færdige! Som om to små børn, job, alverdens kreative projekter mm ikke var nok, så har hun nu 4 små dyr boende. De tre pindgrise fik hende ud i et byggeprojekt - de skulle jo ikke have et standard-bur. Hun syede naturligvis også selv deres soveposer.
Nu er næste plan et hulebyggeprojekt til terrariet hvor den nyeste beboer i lejligheden har hjemme.

Er der så slet ikke noget Maria ikke kan? Jo! Hun kan ikke hækle.. Men det er bare til første gang hun får hæklepind og garn i hænderne, så kan det også streges af listen.