Vi fik fordelt opgaverne så han fortalte hvilket motiv han ville trykke, og jeg skar det ud i kartoflerne. Nogle tryk er lavet ved at dyppe direkte i malingen (eks. hjertet) andre er lavet ved at smøre en køkkensvamps bløde side ind i maling og bruge den som stempelpude til kartoflen.
Fingrene blev også duppet på svampen, og så blev der ellers sat massevis af fingeraftryk på små stykker karton.
Nogle tryk blev lavet på små kort der passede i størrelsen med til/fra-kort, mens andre er lavet på et a4 ark og derefter klippet ud. Det gav nogle rigtig fine kort med overlap af hjerter og stjerner.
Det skal du bruge:
Karton
Maling
Køkkensvampe
Kartofler
Kniv
Tusch
Hulmaskine
Skær nogle fine julemotiver i kartoflerne. Det kan eksempelvis være et hjerte, en stjerne eller et juletræ. (Hvis du er i tvivl om hvordan, så kommer der et billede senere... Da det skete havde jeg lidt travlt med at sikre min lejlighed mod kombinationen af maling og børnefingre)
Kom maling på køkkensvampene og gnid det ind så der ikke ligger klatter på overfladen. Dup kartoflerne (eller fingre) på svampene så de får farve og lav så et tryk på karton med kartoflen.
Lad motiverne tørre inden du fortsætter.
De små fingeraftryk blev tryllet om til fugle. De røde huer og juletræet er lavet med posca, men min sorte posca har endelig givet op efter lang tids tro tjeneste, og jeg måtte i stedet bruge en af mine permanente markers.
Vil du gerne se flere kreative julesager? Klik her for at se hele julekalenderen 2015 :)
Det er da dejlig du sådan har en der kan komme og hjælpe dig,for du har jo mange jern i ilden.Mon du når dem alle inden jul . Ønsker dig forsadt en dejlig dag ,kærlig hilsen fra din bedstemor. Knuzzz
SvarSletJa jeg er heldig at have sådan en dygtig og kreativ lillebror - endda to af slagsen, men den store var til svømning så han på jule her en anden dag ^_^ Jeg håber jeg når det hele, men pyha jeg kan godt mærke at der røg nogle kreative dage ud af kalenderen jeg skulle have brugt. I det mindste kan jeg nu med næsten god samvittighed "tvinge" mig til at holde en pause fra alverdens stress så jeg kan være lidt kreativ :)
Slet