torsdag den 31. december 2015

Godt nytår!

Om ca 12 timer går det løs. Der skal tælles ned og skåles i champagne. Når vi når midnat får vi alle en ny start. En ny dag, en ny måned, et nyt år.

Mange bruger det nye år til at sætte gang i nye slankekure og rygestop. De fleste kender nok også til at de mange nytårsforsæt hurtigt er glemt. Slankekuren ender den første dag der serveres kage på kontoret og rygestoppet holder til næste gang man står i netto og den unge kasseekspedient spørger "ellers andet" og man uden at tænke over det svarer "jatak, 2 pakker grøn LA"

I år har jeg et vigtigt nytårsforsæt. Det er så vigtigt at det ikke må gå galt. Hvis jeg glemmer at overholde det, så nytter det ikke at vente til 2017, det kan ikke engang vente til februar.

Jeg bliver nødt til at passe bedre på mig selv.

På årets sidste dag, er her årets sidste svære indlæg. Stress og angst er stadig lidt et tabu for mig, men tabuer skal tales og skrives ihjel.

For præcis to uger siden var jeg igang med at gøre klar til mine fødselsdagsgæster. Det gik så fint, jeg havde for første gang ikke stress over at skulle have folk i lejligheden. Jeg havde nået det meste af det jeg gerne ville, og det jeg ikke nåede, var ok. Jeg havde den bedste dag.

Få dage efter stod jeg inde i byen og skulle hente de sidste julegaver og en fødselsdagsgave til min kusine. Jeg har altid elsket at købe gaver, men den dag var det en svær opgave. Jeg måtte tvinge mig ud af døren, men jeg kom da afsted. Pludselig oplevede jeg noget jeg ikke har mærket i meget lang tid. Min angst stak af med mig. Efter et år hvor jeg har deltaget i massevis af møder og råbt højt for psykiatrien, et år hvor jeg har fortalt min livshistorie til en læringsdag for kommunens ansatte og igen til sindets dag, et år hvor jeg var med til at stifte en foreningen som jeg nu sidder som formand for, efter et år hvor jeg har presset mig selv til det yderste og knap har haft tid til at trække vejret imellem de store udfordringer jeg har mødt, knækkede filmen. Jeg vidste godt jeg brændte mit lys i begge ender, jeg havde bare ikke opdaget at det brændte så hurtigt.

Jeg måtte skynde mig hjem fra byen, jeg nåede ikke at få de sidste ting med. Heldigvis kunne jeg klare de sidste gavekøb med hjælp fra min familie. Mine krea-julekalender stoppede brat. Jeg kunne ikke overskue at gøre de sidste opslag klar. Jeg havde knap overskud til at komme afsted til juleaften, og følte mig ved siden af mig selv hele dagen. 2. juledag var der familiejulefrokost, og jeg kæmpede mig ud af døren igen. Det blev en rigtig dejlig dag, og selvom jeg var dødtræt da jeg tog derfra, er jeg så glad for at jeg kom afsted.

I aften var min plan at jeg ville sidde herhjemme i tårnet og gemme mig lidt. Jeg ville finde på noget let mad, male lidt eller hækle en sok og se fyrværkeriet fra mit stuevindue. Jeg var inviteret til flere forskellige fester, men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke håndtere at der ville være så mange jeg ikke kender eller at jeg ikke ville kunne komme hjem hvis det brændte på. Min sikkerhedsafstand bliver kraftigt indskrænket på en aften hvor der er bedre odds for at vinde i lotto end for at få en taxa hjem når jeg har brug for den. Cyklen er også parkeret for i år, for under ingen omstændigheder vil jeg cykle på tværs af byen når der løber tosser rundt i gaderne og skyder raketter af efter timers druk.
Jeg var også blevet foreslået at holde en nytårsfest herhjemme, men overskuddet til gæster var væk.
Så kom min bonus-faster mig til undsætning. Jeg blev inviteret til en hyggelig nytårsaften hos hende, der kommer kun folk jeg allerede kender og det er 300 meter fra hvor jeg bor. Til midnat kan vi stå på hendes altan og nyde udsigten i sikkerhed.

Jeg er så glad og taknemmelig for invitationen, og jeg glæder mig meget til at fejre nytåret med hende i aften.

Nu står jeg så på årets sidste dag og tænker tilbage på et år hvor jeg har gjort en masse godt, sagt ja til massevis af ting jeg ikke vidste jeg kunne eller turde og alt i alt har haft et ret stort år. Mit 2016 må gerne være lige så fyldt med gode oplevelser, men nu skal der være plads til pauser. Jeg skal nå at trække vejret, for når jeg bliver udkørt og stresset, mister jeg det overskud der holder angsten væk.

Jeg ønsker I alle får et skønt 2016 og kommer hele igennem natten.

Godt nytår!


2 kommentarer:

  1. Det er rigtig flot skrevet, Pernille :) og som store lillesøster er jeg ret stolt. Må 2016 blive dit år! :)

    Masser af kram og kærlighed fra mig.

    SvarSlet
  2. Godt nytår fra en stolt mor. ❤

    SvarSlet